Vilkår & betingelser

Inden du melder dig ind i Club Matas bør du læse vilkår og betingelser for medlemskabet, så du er klar over, hvad du siger ja til ved indmeldelsen og hvordan vi i Club Matas behandler dine personoplysninger.

Det er Matas A/S, Rørmosevej 1, 3450 Allerød, CVR. 63918113, der står bag Club Matas.


Medlemskab af Club Matas

Du kan helt gratis tilmelde dig Club Matas i alle Matas butikker, på matas.dk og clubmatas.dk. Når du er med i Club Matas, optjener du point, når du handler i Matas kædens butikker i Danmark (også matas.dk) og hos vores Partnere. Samtidig optjener du striber, hvis du i Matas køber for over 200 kr.

Når du opretter en medlemsprofil på clubmatas.dk, får du samtidig adgang til særlige medlemsrabatter, du kan bruge dine point i Club Matas Pointshop, og kan samtidig opnå særlige fordele, hver gang du har optjent 6 striber.

Du skal have et mobilnummer og en e-mailadresse og være mindst 13 år for at blive tilmeldt Club Matas. Der gælder særlige regler for medlemskabet for børn og unge under 18 år – læs mere under ”Club Matas for de unge”.


E-mail og SMS

Når du tilmelder dig Club Matas, skal du samtidig give tilladelse til, at vi må sende dig e-mails med tilbud, tips og konkurrencer og invitationer til lokale butiksevents – alt sammen målrettet til dig. E-mails sendes sædvanligvis hver 14. dag (periodevis oftere), og ønsker du også at modtage vores tilbudsavis online, får du e-mails ca. hver uge. Invitationer til butiksevents og særtilbud fra Partnere sendes lejlighedsvist.

Afgiver du også din tilladelse til at modtage tilbud via sms, vil du i sjældne tilfælde blive orienteret om særligt fordelagtige tilbud på sms.

JA TAK til at modtage Matas Avisen

Hvis du giver os tilladelse til, at vi må sende Matas Avisen til dig med posten, gør vi dette, hvis du samtidig har tilmeldt dig Reklamer – Nej Tak eller Nej Tak+ ordningen. Er du ikke tilmeldt én af disse ordninger, modtager du din Matas Avis med normal distribution. Der går op til 4 uger fra du afgiver tilladelsen til du modtager avisen med postomdeling. Framelder du dig at modtage Matas Avisen med posten, går der ligeledes op til 4 uger, før frameldingen træder i kraft.

Club Matas medlemskortet

Du får et medlemskort til Club Matas, når du tilmelder dig klubben i en Matas butik. Tilmelder du dig online, skal du selv hente medlemskortet i én af vores butikker. Club Matas medlemskortet er ikke et betalingskort, kreditkort eller garantikort. Du skal huske at medbringe og vise kortet, når du handler i vores butikker eller hos vores Partnere, så du kan optjene point på dine køb. På matas.dk skal du logge ind for at optjene Club Matas point og striber på dine køb. Club Matas medlemskortet kan ikke anvendes i kombination med andre fordelskort.

Du optjener point når du handler

Du samler point på alle dine køb hos Matas og hos vores Partnere – dog ikke når du køber gavekort, lægemidler til dyr eller håndkøbsmedicin. I Matas optjener du 1 point for hver 10 kr., du handler for. Hos Partnerne kan pointoptjeningen variere – se, hvor mange point, du optjener hos den enkelte Partner. Alle point bliver registreret på dit medlemskort, og kan omsættes til præmier eller præmiebeviser i Club Matas Pointshop.

Præmierne i Club Matas Pointshop udskiftes løbende, og der vil altid være et varieret udvalg af præmier. Vælger du at returnere en vare, du har købt i Matas eller hos en Partner, skal du samtidig huske at vise dit medlemskort, så de point, du optjente ved købet, kan trækkes fra igen.

Dine point udløber 2 år efter at de er optjent. Vi sender dig et varsel om pointudløb senest 3 måneder før de udløber. Hvis du melder dig ud af Club Matas, vil alle dine optjente point automatisk blive slettet.

Læs mere om Club Matas point under "Sådan optjener du point".


6 striber giver dig personlige fordele

Hver gang du shopper for 200 kr. i Matas, optjener du en stribe – dog ikke når du køber gavekort, lægemidler til dyr eller håndkøbsmedicin. Når du har 6 striber, kan du vælge din helt personlige fordel. Der er altid 3 mulige fordele at vælge imellem, så du vælger bare den fordel, der passer bedst til dig. 

Når du ikke at få 6 striber inden 1 år – regnet fra din første stribe – udløber striberne, og du skal starte på en ny opsparing. Vi sender dig et varsel om stribeudløb senest 1 måned før striberne udløber. Melder du dig ud af Club Matas, bliver alle dine striber slettet. Og har du aktive fordele, vil du ikke længere kunne benytte disse fordele.

Læs mere om Club Matas striber under ”Sådan optjener du striber og fordele”. 

Club Matas online og mobilt, på Facebook og app

Når du tilmelder dig Club Matas, får du samtidig din helt egen medlemsside på clubmatas.dk, som du logger ind på ved brug af dit mobiltelefonnummer og et selvvalgt kodeord. Her kan du se og rette dine personlige oplysninger, og bl.a. følge med i tilbud, konkurrencer, events mm., der er målrettet dig. Du kan også se en oversigt over dine Club Matas point og striber – hvornår de er optjent og evt. forbrugt, og hvor mange du har til rådighed. Endvidere kan du på din medlemsside til- og framelde dig services og medlemskab. 

Du kan tilgå din medlemsside både online og mobilt fra clubmatas.dk. Downloader du Club Matas app, kan du også tilgå oplysningerne herfra, ligesom du fra vores Facebookside – facebook.com/clubmatas – kan se flere af oplysningerne. På alle platforme skal du anvende dit unikke login for at få adgang til dine personlige Club Matas oplysninger.

Club Matas app’en

Når du downloader Club Matas app’en, bliver du samtidig bedt om at afgive tilladelse til, at vi må sende dig pushbeskeder via app’en. Accepterer du dette, opsamler vi data omkring din aktivitet i og omkring vores butikker, og sender dig besked, hvis der er varer i 'Mine favoritter', der er på tilbud, der kommer en ny Partner, hvis du har point eller præmiebeviser, der er ved at udløbe, hvis du får et helt personligt tilbud eller hvis der er særlige lokale tilbud til dig.

Du kan til enhver tid framelde dig push beskederne i app’en under Min Profil.

Club Matas Mamma

Vi er lige nu i gang med at relancere hele vores Club Matas Baby, for vi vil så gerne give dig det allerbedste. Derfor må du væbne dig med lidt tålmodighed, inden vi igen er klar med en klub. Denne gang kalder vi den for Club Matas Mamma, og fokuserer 100% på dig som gravid og kommende mor.


Club Matas for de unge

Er du 13-17 år, kan du KUN tilmelde dig Club Matas på clubmatas.dk. Din forælder eller værge skal give tilladelse til, at du må være medlem af klubben, og derfor skal du ved tilmelding oplyse en forælders eller værges e-mail adresse, så de kan give deres accept. Hvis dine forældre eller værge accepterer Betingelser og Vilkår for medlemskab af Club Matas på dine vegne, kan du blive medlem af Club Matas og hente dit medlemskort i én af vores butikker.

Indtil du fylder 18 år kan din forælder eller værge trække deres accept af dit medlemskab tilbage, hvorefter du automatisk meldes ud af Club Matas. Når du fylder 18 år, fortsætter dit medlemskab af Club Matas. Nu er det dog din accept af medlemskabet der gælder, og ikke længere dine forældres eller værges.

Mine Favoritter

Er du særligt glad for udvalgte mærker, kan du tilmelde dig Mine Favoritter, og herefter optjene bonus, når du køber produkter inden for Favoritklubben. Du tilmelder dig i din lokale Matas og vil herefter, når du når bonusgrænsen for Favoritklubben, modtage en særlig bonusgave.

På clubmatas.dk/favoritter kan du løbende følge med i, hvor meget bonus du har optjent og hvor langt du er fra din bonusgrænse. Du kan altid melde dig ud af din favorit under ”Min Profil” på clubmatas.dk.

Håndtering af personoplysninger i Club Matas

Matas gemmer de oplysninger, du giver, når du tilmelder dig Club Matas og når du opdaterer din profil. Samtidig registrerer vi oplysninger om de køb, du foretager i Matas-kædens butikker og hos vores Partnere ved brug af dit medlemskort samt din aktivitet ved vores nyhedsbreve og færden på hjemmesiden. Vi bruger disse oplysninger til at målrette vores kommunikation med dig, så du kun modtager relevante tilbud, der matcher dig og dine interesser. Oplysningerne bruges kun i markedsføringsøjemed og videregives ikke uden dit samtykke til virksomheder eller personer uden for Matas.

Du har altid ret til at få indsigt i, hvilke personlige oplysninger vi har registreret om dig og bede om at få dem rettet eller slettet, hvis de er ukorrekte, ufuldstændige eller irrelevante. Dette kan du også selv gøre på din personlige profil på clubmatas.dk.

Brug af cookies på clubmatas.dk og Club Matas app

Når du besøger www.clubmatas.dk og Club Matas app, placerer vi en eller flere cookies på din computer eller mobiltelefon. En cookie er en lille tekstfil, der ikke indeholder nogen personlige oplysninger. Den bruges bare til at genkende din computer eller mobiltelefon, og sende os informationer om din aktivitet på vores hjemmeside og app.

Med cookies kan du komme direkte fra vores nyhedsbrev ind på www.clubmatas.dk, og med cookies kan din computer og mobiltelefon huske dine login-oplysninger til clubmatas.dk, matas.dk og Club Matas app.

Vi anvender også cookies placeret på din computer og mobiltelefon til at registrere dit besøg på clubmatas.dk, m.clubmatas.dk og Club Matas app, så vi bagefter ved, hvornår du besøgte vores hjemmesider, hvor længe du var der, hvilke sider du besøgte osv.

 


 

Generelt

Matas A/S forbeholder sig retten til, med 1 måneds varsel, at ændre fordelsprogrammets vilkår og til helt at stoppe Club Matas programmet. Alle optjente point vil i givet fald fortsat kunne anvendes indenfor den ovenfor nævnte tidsfrist. Ønsker du ikke længere at være medlem af Club Matas, kan du melde dig ud fra menupunktet ”Min Profil” på clubmatas.dk og her afmelde dig medlemskabet. Ved udmeldelse mister du alle optjente point, du endnu ikke har brugt. Endvidere mister du retten til at afhente præmier eller indløse præmiebeviser, da det kræver et gyldigt medlemskort. Misbrug af kortet kan medføre udmeldelse af Club Matas og inddragelse af optjente point.